Nyhedsarkiv 2020
Nyheder

Her kan du se julegudstjenester på nettet

På grund af coronarestriktioner kan færre samles i kirkerne til jul. Der er dog et væld af gudstjenester på nettet - find nogle af dem her.


Mange sogne tænker i år ud ad boksen for at gøre plads til, at menighederne får mulighed for at opleve julegudstjenesten. Nogle udvider antallet af julegudstjenester, andre holder den udendørs, nogle rykker i sportshaller, mens man andre steder har indført billetsystemer. Udover den ordinære, fysiske julegudstjeneste i eller omkring kirken, eller måske på lejet eller lånt grund, kan du i år også se julegudstjenester fra stiftets sogne på nettet - b.la. følgende steder:

Fredericia Provsti:

Lyng Kirke:
I Lyng Kirke livestreames julegudstjenesten 24.12 kl. 14.30. Den kan ses på kirkens Facebook-side.

Christianskirken:
Ved siden af de ordinære julegudstjenester laver Christianskirken en forproduceret gudstjeneste, der lægges på kirkens hjemmeside den 24. december. 

Sct. Michaelis Kirke:
Sct. Michaelis Kirke laver en digital mini-julegudstjeneste, som bliver sendt på kirkens YouTube-kanal, kirkens Facebook-side og hjemmeside 24. december fra kl. 13. 

Døvemenigheden i Syddanmark:
Her laves en gudstjeneste på en halv times tid, som lægges på Facebook-gruppen Døvemenigheden i Syddanmark. Den kan også ses på YouTube-kanalen her.

Aabenraa Provsti:

Felsted Kirke:
I Felsted kirke holdes julegudstjeneste med livestreaming på kirkens Facebook-side 24. december kl. 14.00.

Varnæs Kirke:
Varnæs Kirke vil livestreame julegudstjenesten 24. december kl. 15.30 på Varnæs Kirkes Facebook-side.

Vejle Provsti:

Bredballe Kirke:
Kirken holder fem gudstjenester 24.12 samt en midnatsgudstjeneste. De fem gudstjenester bliver transmitteret live til sognegården, hvor der er plads til lidt over hundrede mennesker. 

Vinding Kirke:
Vinding Kirke laver en forproduceret julegudstjeneste, der kan ses 24. december på kirkens hjemmeside.

Vor Frelser Kirke:
Vor Frelsers Kirke i Vejle har lavet en digital gudstjeneste, som juleaftensdag kommer til at ligge på kirkens hjemmeside, Facebook-side og YouTube-kanal.

Uldum og Langeskov Kirker:
Uldum Kirke sender juleaftensgudstjeneste i sin fulde længde kl. 14. Den bliver sendt på Infokanalen: Tuknet, samt kirkernes Facebook-side og hjemmeside.

Kollerup-Vindelev Sogne:
Kollerup-Vindelev Sogne har lavet en online musik-julegudstjeneste, der oprindeligt var tænkt som et tilbud 2. juledag, men er blevet til en video, der nu lægges ud allerede 24. december. Det er musik, læsning af juleevangeliet og refleksion over julen og 2. juledags tekst ved v. organist Ove Rasmussen, sanger Kirsten Schroll, bassist Henrik Kunz og sognepræst Birgitte Rosager Møldrup. Den 24.12 vil videoen være at finde på et Youtube-link, der ligger på forsiden af kirkens hjemmeside.

Gauerslund Kirke:
Gauerslund Sogn lægger et link på kirkens hjemmeside 23. december, som henviser til en forproduceret julegudstjeneste fra Gauerslund Kirke – den kommer til at ligge på YouYube.

Mølholm Kirke:

  • Forproduceret video-julegudstjeneste
    Mølholm Kirke har optaget en julegudstjeneste, hvor kirkens børnekor, pigekor og tre præster medvirker. Videoen bliver offentliggjort 20. december og kan herefter ses, når det passer. Julegudstjenesten offentliggøres på Mølholm Kirkes hjemmeside, Facebook-side, YouTube-kanal og sendes desuden til sognets plejehjem: Betty Sørensen Parken.
     
  • Dagens adventshilsen fra præsten
    Hver dag fra 1. december til 24. december vil sognepræst Erik Steen Nielsen i små videohilsener forsøge at sætte ord på adventstanker og menneskers liv. De offentliggøres kl. 16.00 og kan efterfølgende ses, når det passer. De kan ses på Mølholm Kirkes hjemmeside, Facebookside og YouTube Kanal.

Hedensted Provsti:

Tørring Kirke:
I Tørring livestreames gudstjenesterne 24.12 kl. 10.30, 13 og 16 på det lokale net: TUKNET. Lillejuleaftensgudstjenesten, der har program som juleaften, kan ses via link på kirkens hjemmeside og Facebook-side i juledagene 24.-26. december.

Øster Snede Kirke:
Øster Snede livestreamer sine gudstjenester juleaftensdag og 1. juledag på kirkens hjemmeside.

Løsning Kirke:
Løsning Kirke livestreamer to julegudstjenester fra kirken 24. december kl. 11, som er en familievenlig gudstjeneste og kl. 14.30. Sidstnævnte er en almindelig julegudstjeneste. Begge gudstjenester vil kunne findes på kirkens hjemmeside eller kirkens YouYube-kanal.

Kolding Provsti:

Dalby Kirke:
Dalby Kirke har lavet en forproduceret juleaftengudstjeneste med en lille ”happening” før og efter for at skabe fællesskab i sognet: Alle bliver opfordret til at tænde et lys samtidig 24. december kl. 14.30. Kirken husstandsomdeler et fyrfadslys til at tænde før gudstjenesten og evt. sætte i vinduet, og en lille pakke stjernekastere til at gå udenfor og tænde efter gudstjenesten - måske ønske glædelig jul til alle naboerne på vejen. Gudstjenesten kan ses på kirkens hjemmeside.

Seest Kirke:
Sognepræst Anna-Sofie Arendt lægger en forproduceret digital julegudstjeneste ud på Seest Kirkes Facebook-side kl.13 juleaftensdag.

Nr. Bjert Kirke:
Nr. Bjert Kirke livestreamer to af sine julegudstjenester 24.12: En børnegudstjeneste kl. 11.00 og en voksengudstjeneste 12.30. De bliver lagt på kirkens hjemmeside og kirkens Facebook-side.

Kristkirken:
Kirken livestreamer så vidt muligt alle julens gudstjenester. Juleaften gøres det to gange – en familiegudstjeneste kl. 10.30 og en traditionel julegudstjeneste kl. 13. De kan ses på Facebook-siden og kirkens hjemmeside. 

Lejrskov og Jordrup Kirker:
Lejrskov og Jordrup Kirker livestreamer gudstjenesten juleaftensdag kl. 15 i Lejrskov Kirke. Den kan ses på Lejrskov og Jordrup Kirkers Facebook-side.

Vejstrup-Hejls-Taps Pastorat:
Hejls Kirke sender en livestreaming fra den ene julegudstjeneste kl. 16.00.

Sønderborg Provsti:

Egernsund og Notmark Kirke:
Sognepræst Malene Freksen fra Notmark Kirke har sammen med sognepræst Mette Carlsen fra Egernsund Kirke lavet mini-andagter hver søndag i advent, bl.a. for at minde menigheden om, at den kan se julegudstjenesten 24.12 kl. 14 på livestream og Twitch. Kan også ses på kirkens Facebook-side.

Gråsten og Adsbøl Sogne:
Gråsten og Adsbøl Sogne har lavet en julekalender til kirkens Facebook-side. Hver dag i december frem til juleaften åbnes der en låge, hvor der hver dag er gemt en julehilsen, en lille julefortælling, noget julepynt, en fortælling om juletraditioner o. lign. Juleaften gemmer der sig bag lågen en forproduceret julegudstjeneste. Julekalenderen kan også ses på kirkens hjemmeside.

Haderslev Domprovsti:

Jegerup Kirke:
Jegerup Kirke livestreamer julegudstjenesten 24. december kl. 16.00 på kirkens Facebook-side.

Åstrup og Vonsbæk Sogne:
Åstrup og Vonsbæk Sogne laver en forproduceret julegudstjeneste, som lægges på sognets hjemmeside og på Facebook-siden 24. december om formiddagen. Det vil være en julegudstjeneste i forkortet form, hvor salmeteksterne skrives med, når vi synger salmerne, så menigheden kan synge med hjemmefra.

Skrydstrup Sogn:
Gudstjenesten kl. 11.00 livestreames og kan efterfølgende ses på kirkens Facebook-side.

Bevtoft Kirke:
Gudstjenesten kl 11.00 livestreames og kan efterfølgende ses på kirkens Facebook-side.