Nyhedsarkiv 2019
Nyheder

Sognerejse i Paulus fodspor i Grækenland

Præst og formand i Sdr. Bjert Sogn arrangerer rejse til Grækenland for at gå i Paulus fodspor.

Paulus rejste gennem Grækenland, hvor han i nogle byer dannede menigheder i nogle byer, mens han blev smidt ud af andre. Han kom omkring år 50 til Grækenland på den anden missionsrejse, hvor han blandt andet fik dannet menigheder i Filippi, Thessaloniki og Korinth. 

Sognepræst og menighedsrådsformand i Sdr. Bjert Sogn arrangerer i marts 2020 en rejse, der følger Paulus fodspor fra nord til syd. Derudover går turen også til vigtige steder i det antikke Grækenland som Delfi, Akropolis og det imponerende teater i Epidauros.

Sognepræst Tine Illum har tidligere gennemført rejsen med deltagere fra sit tidligere sogn og ved derfor, hvor spændende og smuk rejsen er. Hun fortæller om Paulus ved to foredrag inden afrejsen og er en kyndig guide på selve turen. Formand for menighedsrådet, journalist Anette Jorsal, er også med og er turens praktiske guide.

Rejsen går fra Thessaloniki, videre til Filippi, til de svævende klostre Meteoraklostre, som ligger på søjleagtige klipper. Herfra til en ikonmaler i Kalambaka, til Delfi, inden turen går til Athen, som er udgangspunkt for en udflugt til Korinth og teatret Apidauros, hvor der i oldtiden var plads til 14.000 tilskuere.

Prisen er 11.995 kroner inklusiv flyrejse, bus i Grækenland, hoteller, de fleste måltider, guider m.m.  Rejsen foregår 21.-27. marts. Unitas er teknisk rejsearrangør.

Man kan bestille en folder om rejsen ved at skrive eller ringe til Anette Jorsal: a@jorsalskriver.dk , telefon 2720 1457.