Nyhedsarkiv 2019
Nyheder

Præst på Als ved en lykkelig tilfældighed

Charlotte Ringsing-Pedersen har både været kordegn og bedemand, inden hun blev præst. Nu er hun rykket fra Sjælland til Ulkebøl på Als.

Det er noget af en tilfældighed, at sjællænderen Charlotte Ringsing-Pedersen, der har boet 30 år inde midt i København, er havnet på Als. Nærmere bestemt i Ulkebøl Sogn. Men som den 51-årige præst siger:

- Det er en meget lykkelig tilfældighed. Ulkebøl Sogn har ganske vist sin forhistorie, men jeg må sige, at jeg har mødt et meget engageret og velvilligt menighedsråd, og jeg føler mig rigtig godt tilpas her og bliver taget godt imod, når jeg kommer ud til folk til samtaler. Også hos de unge, hvor jeg synes, jeg har mødt en åbenhed over for det kirkelige, og det har været rart og positivt at opleve, siger Charlotte Ringsing-Pedersen.

Tiltrukket af alsidigheden

Hun kredsede i mange år omkring præsteembedet som kirketjener, uddannet kordegn og som bedemand, og da hun begyndte at læse teologi, var det med henblik på at blive præst. Hun var simpelthen tiltrukket af embedets alsidighed med formidlingen af tro og kristendom, menighedslivet, de kirkelige handlinger og gudstjenester.

I 2014 blev hun ordineret i Roskilde Domkirke, da hun fik embede i Fanefjord-Bogø Pastorat på Møn. Siden har hun været ved flere kirker på Sjælland, indtil en veninde, der er præst i det sønderjydske, rådede hende til at søge til Als. I februar begyndte hun som vikar i Ulkebøl Sogn, og venindens gode råd blev som nævnt til en lykkelig tilfældighed, for den 10. november blev hun indsat i det ene af to præsteembeder i Ulkebøl, i øvrigt ret præcist fem år, efter hun blev ordineret i Roskilde Domkirke.

Nu er hun med sin mand og sin gravhund flyttet til Ulkebøl, hvor hun vil være sognepræst med det hele.

- Jeg synes, at samtalerne med folk er meget givtige, og jeg gør også meget ud af at komme ud hos folk og følge op på samtaler i det omfang, det kan lade sig gøre, siger Charlotte Ringsing-Pedersen og tilføjer:

- Men undervisningen er også sjov, for børn stiller jo nogle spørgsmål, som gør, at man bliver tvunget til at formulere sig på en måde, som gør det mere klart, og som gør, at man selv må tænke teologi på en anden måde