Nyhedsarkiv 2019
Nyheder

Fællesmøde med fokus på kirkegårskultur

Det årlige fællesmøde mellem Stiftsrådet og Provstiudvalgene havde stort fremmøde i form af repræsentanter fra bl.a. menighedsrådene, provstiudvalgene, biskop Marianne Christiansen samt Stiftsrådet.

Mødet blev i år indledt med det højaktuelle tema om, hvordan vi forbereder kirkegårdene til fremtiden. Et vigtigt spørgsmål at tage stilling til, i takt med flere og flere folkekirkemedlemmer vælger urnenedsættelse eller askespredning frem for en traditionel jordfæstelse, hvilket giver mange ledige arealer på kirkegårdene.

Provst for de danske menigheder i Sydslesvig, Hasse Neldeberg Jørgensen, der via sit arbejde som bestyrelsesmedlem i Foreningen for Kirkegårdskultur har stor indsigt i området, viste i sit oplæg eksempler på de mange forskellige måder, man kan vælge at udsmykke en kirkegård på – hvad enten det er med grus, store bøgehække, der får lov at dominere, fast belægning eller højt grav med frie vækster.

En respektfuld tilgang
- Kirkegården er hellig jord. Det er et indviet sted, hvor vi begraver vores døde. Derfor skal tilgangen til kirkegårdskulturen være en særlig, så vi med respekt kan udtrykke et sted, hvor der er plads til sorg, savn, eftertanke, tro og håb, sagde Hasse Neldeberg Jørgensen, der også viste eksempler på danske kirkegårde, hvor man pynter kirken til begravelsen og siden gravstedet med et trækors, indtil gravmindet kommer på plads. En skik, der er langt mere udbredt i udlandet, bl.a. i Tyskland og England, forklarede Hasse Neldeberg Jørgensen.

Han sluttede af med en opfordring til at overveje, om det er det enkelte provsti, menighedsråd, menighed, kirkegårdsleder eller stiftskonsulentens smag og behag, der skal afgøre kirkegårdskulturen de forskellige steder.

Herefter var der oplæg af Jens Olesen, administrationschef ved Fredericia Kirkegårde, der talte om kirkegårdens økonomi og hvilke udfordringer, kirkegårdene står overfor de kommende år, bl.a. i form af uudnyttede græsarealer som følge af det ændrede begravelsesmønster, askespredning over hav og fald i omsætning fra salg af ydelser.

Jens Olesen kom også med eksempler på, hvordan Fredericia Kirkegårde har forsøgt at imødekomme de økonomiske udfordringer, bl.a. ved at indkøbe robotplæneklippere, ændret tidspunktet for hækklipning på de forskellige kirkegårde, omlagt befæstede gange til græs, reguleret i ledelseslaget og gennemført justeringer af kirkegårdsvedtægten.

Migrantpræsternes virke
Et af aftenens andre store temaer var migrantpræstens virke i provstiet. Sune Skarsholm fra Løsning-Korning og Kirsten Münster fra Haderslev Domprovsti holdt et oplæg om, hvad provstierne kan bruge migrantpræsterne til, f. eks. rådgivning omkring konvertitter, gudstjenester og dåbsoplæring.

Der er i øjeblikket tilknyttet en migrantpræst til alle syv provstier.

- Vores samfund har ændret sig i takt med, at 13 % af befolkningen er indvandrere. Derfor taler vi på migrantområdet ikke kun om den danske folkekirke, men den NYdanske folkekirke, hvor vi gerne vil bygge broer til, hvordan vores indvandrere kan få en indgang til folkekirken. Kunne man forestille sig en kirke med et mere mangfoldigt virke, spurgte Sune Skarsholm, før Kirsten Münster kom med eksempler på, hvordan migrantarbejdet i stifterne i praksis fungerer, bl.a. i form af lektiecafeer, kvinde til kvinde-arrangementer, asylbørn på sommerlejr med KFUM og KFUK og gudstjenester for målgruppen.

På det årlige fællesmøde var der desuden korte indlæg fra domprovst Torben Hjul Andersen omkring HASK, orientering fra Stiftsrådet og til slut orientering fra biskop Marianne Christiansen, der talte om præstefordelingen i stiftet, liturgi-lørdage, den kommende nye Bibel-oversættelse og to markante historiske begivenheder i 2020: 75-året for afslutningen på Anden Verdenskrig samt Genforeningen 2020.