Aktuelt
Nyheder

Nye tal giver sogne  overblik over nye naboer

13 pct. af Danmarks befolkning er nu indvandrere og efterkommere. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. De rykker ved den stærke relation mellem folk og kirke, men giver også nye muligheder for at målrette kirkens tilbud til indvandrere og efterkommere.

Helt nye tal fra Folkekirkens mellemkirkelige Råd og Folkekirkens Migrantsamarbejde giver et unikt overblik over, hvor indvandrere og efterkommere, i alt ca. 13 pct. af Danmarks befolkning, godt 770.000 mennesker, bor.
Tallene, som er baseret på et udtræk fra Danmarks Statistik, viser, at af de 770.000 mennesker kommer knap 277.000 fra vestlige lande og knap 493.500 fra ikke-vestlige lande. 
Under tre pct. af de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er medlem af folkekirken, mens det samme gælder for 17 pct. af de vestlige indvandrere og efterkommere.
Hvordan de fordeler sig i sogne og provstier i Haderslev Stift, kan man se i provsti-oversigten nedenfor.

Mette Hee Staal, migrantkonsulent i Haderslev Stift, har studeret materialet grundigt. Hun fremhæver detaljer som at Vejle Provsti nok er det største provsti i stiftet - men at Aabenraa og Sønderborg provstier de største, når det gælder indvandrere og efterkommere, hvilket skyldes det høje antal af personer med oprindelse i Tyskland. 
Det er også en interessant detalje, at tyske indvandrere og efterkommere udgør 32 pct. af samtlige indvandrere og efterkommere i Aabenraa Provsti mod "kun" 18 pct. i Sønderborg Provsti. Til gengæld udgør libanesiske indvandrere og efterkommere dog 6 pct. i Sønderborg Provsti, mod 1,1 procent i Aabenraa Provsti.

Endelig hæfter hun sig ved, at Hedensted Provsti er både stiftets mindste provsti og det provsti, hvor der bor færrest indvandrere set i forhold til hele befolkningen. Top 15-listen viser, at de indvandrere, der er, især kommer fra  Østeuropa. 

"Den danske tradition har været, at folk og kirke hører sammen. En stor del af indvandrerne er kristne og har et ønske om at blive en del af folkekirken, og også blandt de ikke-kristne er der mange steder interesse for at benytte sig af folkekirkens tilbud. Hvis folkekirken ønsker at leve op til sin opgave med at være kirke for hele folket i Danmark, må der gøres en aktiv og målrettet indsats for at bringe sig selv i spil i forhold til disse nye befolkningsgrupper. Det indebærer et større fokus på kultur- og religionsmøde og på at inkludere og involvere udlændinge i kirkens liv og fællesskab," siger biskop Marianne Christiansen.

"En virkelighed, vi må besinde os på"

Tallene vil f.eks. fortælle, at man nogle steder har en stor gruppe østeuropæiske landarbejdere, som muligvis bor i sognet uden børn, og at man i andre sogne har mange nye naboer, der netop har fået flygtningestatus, og som måske er flyttet til med børn. Grupperne har vidt forskellige baggrund og behov:
"Men mødet med mennesker, som kommer fra anderledes kulturelle og religiøse traditioner end vores egen, er en ny virkelighed, som vi i stiftet må besinde os på. Som folkekirke er vi et af de vigtigste kulturbærende fællesskaber i Danmark, både folkeligt og kirkeligt. Derfor har vi også et særligt ansvar for at række ud til vores nye naboer og invitere dem til at gøre brug af og blive en del af folkekirken," siger biskoppen videre.
Hun opfordrer sognene til at sætte emnet på menighedsrådets dagsordener pg drøfte, hvordan man kan løfte opgaven lokalt. Sognene kan hente hjælp hos både migrantkonsulenten, migrantpræster og i flere af stiftets udvalg.

Et øjebliksbillede

Kontaktinfo:

De nye tal er et øjebliksbillede:
"Det betyder, at vi ikke kender udviklingen - den vil vise sig hen ad vejen," siger migrantkonsulent i Haderslev Stift, Mette Hee Staal. 
Hun stiller gerne op til en gennemgang af tallene og en dialog om de muligheder, de åbner. 

Menighed låner sig ind i en folkekirke

Flere sogne er allerede langt i forhold til at etablere mødesteder for indvandrere og efterkommere. Læs mere her, og læs et infoark om migrantarbejdet i sognene i Haderslev Stift her.
Et eksempel på, hvordan man har bygget en relation op mellem en folkekirke og en migrantmenighed, findes i et nyt portræt af en afrikansk menighed, der låner sig ind i Kristkirken i Kolding.  Billeder fra videoen nedenfor - se selve videoen her

Fra portrættet af relationen mellem Kristkirken i Kolding og den afrikanske migrantkirke, der låner/lejer sig ind i Kristkirkens lokaler. Video v. Mette Hee Staal, migrantkonsulent i Haderslev Stift

Fra portrættet af relationen mellem Kristkirken i Kolding og den afrikanske migrantkirke, der låner/lejer sig ind i Kristkirkens lokaler. Video v. Mette Hee Staal, migrantkonsulent i Haderslev Stift

Fra portrættet af relationen mellem Kristkirken i Kolding og den afrikanske migrantkirke, der låner/lejer sig ind i Kristkirkens lokaler. Video v. Mette Hee Staal, migrantkonsulent i Haderslev Stift

Fra portrættet af relationen mellem Kristkirken i Kolding og den afrikanske migrantkirke, der låner/lejer sig ind i Kristkirkens lokaler. Video v. Mette Hee Staal, migrantkonsulent i Haderslev Stift