Aktuelt
Nyheder

Mød biskoppen hos boghandler Busck

Marianne Christiansen fortæller fredag 21. juni historien om bogen Fadervor ved et arrangement hos Arnold Busck i Haderslev.

Biskop Marianne Christiansen, Haderslev Stift, udgav for nyligt bogen "Oplysning til borgerne om Fadervor", som hun har skevet sammen med sin kollega på Fyn, Tine Lindhardt.

Fredag den 21. juni fra kl. 16.30 kan man møde biskoppen hos boghandler Carsten Mols i boghandlen Arnold Busck i Haderslev, som ligger over for domkirken. Hun vil fortælle om baggrunden for at skrive bogen - nemlig et ønske fra paven om at man ændrer en sætning i Fadervor.

Da hun blev opfordret til at skrive bogen sammen med Tine Lindhardt, var hun først lidt skeptisk, for som hun sagde ved præsentationen af bogen:

”Først tænkte jeg: ”Nej, nej, nej, jeg kan da ikke sige noget fornuftigt om den bøn, som ikke allerede er sagt! Men så omvendt. Hvordan kan man næsten undgå at sige noget fornuftigt om Fadervor, og det har været en velsignelse at dykke ned i bønnen og se på, hvad det betyder. Hvad betyder egentlig vort daglige brød”?

Det er muligt ved arrangementet hos Arnold Busck at få et eksemplar af bogen signeret, hvis man ønsker det.