Ledige stillinger
Nyheder

Holbøl Kirke søger organist

Ansøgningsfrist: 28. februar 2021

Menighedsrådet skriver i stillingsopslaget:

Stillingen som organist i Holbøl Kirke, Holbøl sogn er ledig til besættelse, og ønskes besat senest 1. april 2021 eller snarest herefter.

Vi søger en dygtig, initiativrig og alsidig kirkemusiker, organist, der sammen med præst og menighedsråd vil være med til at tænke kreativt samt vil og kan være med til at udvikle og understøtte det musikalske liv i og omkring kirken.

Din primære opgave vil dog selvsagt være at varetage musikalsk ledsagelse ved gudstjenester og kirkelige handlinger, samt akkompagnement på pastoratets 2 plejehjem i henhold til turnus.

Har du mod på mere, vil vi meget gerne kunne tilbyde sognet et kirkekor, og/eller andet musikalsk.

Holbøl Sogn er i fælles pastorat med Bov Sogn, der er i Holbøl gudstjeneste hver søndag.

Stillingen er på 6 timer gennemsnitligt pr. uge. Afhængigt af opgaver og årstid kan der i perioder forventes merarbejde.

Ansættelse sker ved Holbøl Sogns Menighedsråd beliggende Præstevænget 2A, Holbøl, 6340 Kruså.

Ansættelsen er ikke omfattet af overenskomst, hvorfor vilkår og løn aftales med Holbøl Sogns Menighedsråd.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Kasper Kellgren på telefonnummer 24 94 50 05/mail 9024@sogn.dk

Ansøgningen med relevante bilag sendes til kontaktperson Kasper Kellgren, Præstevænget 2A, 6340 Kruså eller på mail til 9024@sogn.dk, kuverten/emnefelt bedes mærket "Organist, ansøgning"

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 28. februar 2021 kl. 16.00.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted umiddelbart herefter.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

———

Holbøl Sogn er et landsogn med ca. 1100 folkekirkemedlemmer. Kirken er en fast forankret del af lokalsamfundet og de aktiviteter, der finder sted i løbet af året. Du kan læse mere om os på vores hjemmeside www.holbolkirke.dk og på www.sogn.dk

Kirkens orgel er bygget af orgelfirmaet Marcussen og søn, Aabenraa i 1971 med syv stemmer. Orgelet blev udvidet i 1999 til fjorten stemmer med både hovedværk og svelleværk og to manualer.