Ledige stillinger
Nyheder

Aabenraa Sogn søger kirketjener

Ansøgningsfrist: 15. august 2021.


Menighedsrådet skriver i stillingsopslaget:

En deltidsstilling (18 timer pr. uge) som kirketjener ved i Aabenraa sogn er ledig pr. 1. oktober 2021. Vi tilbyder et spændende job i samspil med gode kolleger og mange frivillige i et aktivt sogn. Der er gode muligheder for personlig udvikling og for at sætte sit eget præg på arbejdet. 

Opgaver

Der vil være en del rengøringsopgaver knyttet til stillingen primært i sognehuset, Nicolaihuset men også i kirken. Herudover kan der være lettere madlavning ifm. den månedlige kirkefrokost, samt også forberedelse og hjælp ved gudstjenester og kirkelige handlinger i kirken.

Kirketjeneropgaven ved Nicolai Kirke løses i et godt kollegialt fællesskab med samlet 3 kirketjenere, hvoraf de to stillinger er på deltid.

Der kan ligge opgaver flere steder i sognet, ligesom der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet måtte indgå herom.

Vi forventer, at du:

  • har interesse for arbejdet omkring sognets kirke liv
  • er servicesminded og indstillet på det gode samarbejde såvel med fagkolleger som med andre faggrupper og med de mange frivillige, der fungerer ved kirken
  • er fleksibel og indstillet på skiftende arbejdstider,
  • har fokus på opgaveløsningen og er løsningsorienteret
  • er robust og kan arbejde selvstændigt
  • skaber dig et overblik over opgaverne og er i stand til at prioritere
  • er ubesværet bruger af IT
  • forstår tysk til husbehov
  • har kørekort

Løn – og ansættelsesvilkår

Ansættelsen er omfattet af fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening henholdsvis Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener og graver. Se organisationsaftalen på www.folkekirkenspersonale.dk. 

Lønnen aftales inden for intervallet 276.674,00 kr. – 356.765,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 276.674,00 kr. (nutidskroner), for en fuldtidsstilling.

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen, og der ydes et rådighedstillæg på kr. 24.497,48 årligt (nutidskroner) for en fuldtidsstilling. 

Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at fortsætte som tjenestemænd.

Hvis den, der ansættes i stillingen, ikke har gennemført den obligatoriske uddannelse for kirketjenere, skal uddannelsen gennemføres inden for de første 2 år af ansættelsen. Se cirkulære om uddannelseskrav for kirkefunktionærer på www.folkekirkenspersonale.dk.

Der er 3 måneders prøvetid, og der indhentes børneattest inden ansættelse. 

Yderligere oplysninger

fås hos administrationschef Morten Hansen, tlf. 51518554. Se også mere om Aabenraa Sogn på www.aabenraasogn.dk

Ansøgningfrist: den 15. august.

Ansøgning med relevante bilag sendes til mail 9010fortrolig@sogn.dk  

Der forventes afholdt samtaler i d. 19. og 20. august 2021.

Kørekort:

B(Almindelig bil),