Aktuelt
Nyheder

Simon Peters kirke er grøn både i hverdagen og i teologien

Simon Peters Kirke i Kolding er en af stiftets seks grønne kirker. Her serveres der fairtrade kaffe, mens samtalen går om kirkebier, solceller, genbrugstallerkener og et kirkeblad, der bliver tryk med miljøvenlige farver.   

Marianne Jespersen, formand for menighedsrådet ved Simon Peters Kirke, sammen med kordegn Flemming Nissen ude på kirkens eng, hvor de har kirkebier. Foto: Michael Tungelund. 

Det er ikke til at se ved første øjekast, at den store kirke i gule sten, Simon Peters Kirke, er en grøn kirke. Solcellerne gemmer sig på det flade tag, og regulering af el­ og varmeforbrug er mest synlig i afregninger med forsyningsselskabet.
Men ved nærmere eftersyn afsløres det, at der tænkes grønt ud i selv den fjerneste krog af den store grund, som tidligere var en æbleplantage i Koldings nordvestlige hjørne.
Når græsset står højt i en del af udenoms-arealet og giver plads til naturens egen vilde flora, er det nøje planlagt ud fra et ønske om at skabe en blomstereng med sin egen biodiversitet. Til glæde for kirkebierne, der bor nabo til engen.
Inde i kirkehuset serveres fairtradekaffe. Der er ø-mærke på juice og mælk. Der printes på 70 grams papir, ikke 80 gram, og der printes på begge sider. Når der skal øves nye salmer til en gudstjeneste, vises teksten ved hjælp af en projektor for at undgå at trykke sangark. Kirkebladet er trykt på miljøvenligt papir med miljøvenlige farver. Og når der serveres mad, sker det for det meste på tallerkner købt i genbrugsbutikker frem  for, som tidligere, på engangsemballage.
Det begyndte med et helt tilfældigt møde. Marianne Jespersen, medlem af kirkens menighedsråd, sad en dag i 2009 i et tog på vej til København. Hun var på vej til den internationale klimakonference COP15 og mødte i toget sognepræst Keld B. Hansen fra Fyn, som skulle samme vej som repræsentant for Grøn Kirke, som han havde været med til at starte.
Snakken gik om de grønne tanker, og Marianne Jespersen blev straks bidt af ideen.
"Vi prædiker i kirken ansvar for næsten og skaberværket, og derfor har vi et særligt ansvar for at passe på skaberværket. Det ansvar må vi tage på os som kirke, så rent teologisk hænger det godt sammen," mener Marianne Jespersen, der siden er blevet formand for kirkens menighedsråd.
 

Marianne Jespersen, formand for menighedsrådet ved Simon Peters Kirke, sammen med kordegn Flemming Nissen ude på kirkens eng, hvor de har kirkebier. Foto: Michael Tungelund. 

Blandet modtagelse
Efter mødet med Keld Hansen foreslog Marianne Jespersen menighedsrådet, at Simon Peters Kirke blev en grøn kirke. Og modtagelsen?
"Meget blandet. Der var en del skepsis blandt medlemmer- ne af menighedsrådet og blandt medarbejderne, men i menighedsrådet ved Simon Peters Kirke er det sådan, at når nogen interesserer sig for et emne, ja, så begynder de selv, og det blev starten på kirkens grønne udvalg. Og her er en vigtig pointe: Det rigtigt gode ved vores udvalg var, at kordegnen – en af de ansatte – var med, at præsten var med, og at flere fra menighedsrådet var med. Det er meget vigtigt, når man begynder på noget nyt. Man kommer ikke ud af stedet, hvis det ikke er rodfæstet hele vejen rundt."
I dag er kirketjener og kirkeværge også med i Grøn Kirke-udvalget.
Flemming Nissen, kordegnen, siger om modviljen:
"Flere spurgte, hvad det ville koste, og hvad vi ville få ud af at blive en grøn kirke. Det er naturligt, når man har ansvaret  for økonomien."
Et udvalg blev nedsat, og i 2012 kunne Simon Peters Kirke udnævnes som Grøn Kirke, fordi man kunne hakke af ved mindst 25 af de 48 krav, man skal opfylde.
"Det er sådan set en enkel øvelse at blive Grøn Kirke, men så kommer den næste pointe: Når man er blevet Grøn Kirke, er man ikke færdig. Så er man med i en proces, der ikke slutter," siger Marianne Jespersen.

Solceller på taget
Grøn Kirke-udvalget kastede sig over de oplagte skruer at dreje på – el, vand og varme. Var der noget at spare?
Det var der. For eksempel blev alle pærer først skiftet ud med sparepærer og siden LED-pærer.
Der blev kigget på jordvarme, men det kunne ikke lade sig gøre, da der er fjernvarme i området. Første store projekt blev derfor solceller.
"Vi undersøgte, hvad det krævede rent praktisk. Hvordan skulle det f.eks. monteres, og da vi har et blødt tag, var det ikke helt lige til, men Phønix havde en løsning, hvor man kan lime skinner på taget, hvorpå man spænder solpanelerne fast. Det generer ingen. Det er ikke en ‘øjebæ’, da det er et fladt tag," fortæller Flemming Nissen, og tilføjer:
"Problemet var bare, at det var alt for dyrt. Dengang kostede det 750.000 kr., men priserne faldt senere drastisk, og vi kunne på et tidspunkt få det til 250.000 kr."
Simon Peters Kirke søgte Kolding Provsti om at låne penge. Marianne Jespersen fortæller:
"Vi ville gerne afdrage med 25.000 kr. om året, som provstiet årligt kunne nedskrive vores driftstilskud med over 10 år. Det kunne de jo ikke rigtig sige nej til."
Desværre var turbulensen omkring solenergi ikke  forbi, for næsten samtidig med, at solcellerne var installeret, kom der et regeringsindgreb, der betød, at salgsprisen for el blev godt halveret – fra 1,30 kr. til 60 øre pr. kWh.

Kordegn Flemming Nissen på kirkens tag ved de solceller, som sørger for ca. halvdelen af kirkens strøm. Foto: Michael Tungelund. 

Ikke for pengenes skyld
Nu kunne Simon Peters Kirke ikke tjene, hvad kirken havde håbet ved salg af overskudsstrøm, men det har nu ikke ødelagt humøret, for Marianne Jespersen pointerer, at Grøn Kirke ikke er for pengenes skyld:
"Vi arbejder ikke med Grøn Kirke på grund af økonomien, men det forværrer ikke økonomien. I de seneste 10 år er aktivitetsniveauet her i kirken steget voldsomt, men vi har samtidig sparet på både varme og el. Jeg tror, at det store regnskab går lige op, også fordi vi sætter kvalitet frem for kvantitet. Det handler også om retfærdighed. Vi vil f.eks. hellere have, at kaffen er fairtrade, end at den bare er billig, og vi skal ikke købe meget, kun fordi det er billigt, men hellere købe lidt mindre, fordi det er kvalitet."

Regnvand bliver på grunden
Næste store projekt handler om en løsning til fordel for klimaet. Det grønne udvalg vil gerne beholde al overfladevand på kirkens store grund, frem for at belaste det offentlige kloaknet med det. Parkeringspladsen er asfalteret, og det skal den fortsat være, men der etableres nogle lavninger – eller såkaldte vand- bede, hvor vandet kan samles, når det regner. Enten fordamper vandet, eller også siver det via rør under vejen ned i en lavning i det store grønne område, som delvist skal udlægges til eng, og hvor der skal plantes flere æbletræer.

Meningsfuldt
Marianne Jespersen, der selv er optaget af miljøspørgsmål og arbejder med det til daglig i sit eget firma, siger, at det føles som et meget meningsfuldt arbejde hele tiden at være opmærksom på grønne løsninger i forhold til kirken.
“Vi vil meget gerne være med til at sprede det gode bud- skab om at være Grøn Kirke, og derfor holder vi næste år en inspirationsdag i Kolding Provsti,” siger hun. 
Inspirationsdagen bliver den 19. juni 2018.

Tekst: Anette Jorsal