Aktuelt
Nyheder

Forbønsgudstjeneste i Haderslev Domkirke søndag den 25. februar

Igen i år – sidste søndag i februar – kalder kirkeklokkerne i Haderslev til bøn for de mange kristne, der forfølges rundt omkring i verden. Det bliver sognepræsterne Margaret Hammer og Kim Legarth, der leder gudstjenestens bønner – og du opfordres til at deltage og styrke båndene mellem os i Vesten og dem i det fjerne.

”I morgen er det smukkere.” Sådan står der på en væg ved en kirke i Irak. De kristne i Irak har været under et massivt pres, lige siden Saddam Husseins styre faldt i 2003. Presset kom fra snart den ene side og snart den anden. Sidst var det terror-organisationen Islamisk Stat, der pressede og forgreb sig på kirken i det nordlige Irak, hvor mange kristne ellers havde søgt hen. I takt med at Islamisk Stat blev slået tilbage voksede optimismen, så selv om situationen stadigvæk er meget usikker, så tør man altså skrive et ord, der ser fremad til den nærmeste fremtid: I morgen er det smukkere. Og som en af de kristne, der mødes i den kirker, siger det: ”Det vigtigste for vores fremtid er Gud. Vi håber på, at fremtiden bliver bedre”.

Svært at være optimistiske
For os, der lever i fredelige vesten, kan det være svært at være optimistiske på deres vegne – og på vegne af de mange andre tusind kristne, der lever under en eller anden form for forfølgelse, chikane, tilsidesættelse og endda risikoen for at blive dræbt på grund af deres tro. Missionsorganisationen Åbne Døre, der er en af de organisationer herhjemme, der har til formål at hjælpe og støtte forfulgte kristne, har registreret 215 millioner kristne, der lever under alvorlig forfølgelse. Dermed er de kristne også indehavere af den skræmmende titel som den religion på verdensplan, der forfølges mest. Det er et skræmmende faktum, der sammen med, at intet tyder på forandringer, gør det svært at opbygge en optimisme og tro på en morgendag, der er smukkere.

Sognepræst ved Haderslev Domkirke Kim Legarth, der vil være med til at lede forbønsgudstjenesten, siger:
"Som kristne kan vi dog holde fast på, at på trods af det tårnhøje tal og dystre fremtidsprognoser, så er der håb for kirken. Vort håb bygger ikke på tal og prognoser – heldigvis for det!! Vort håb bygger ikke på den internationale kamp mod Islamisk Stat – eller andre organisationer med samme dagsorden. Vort håb bygger heller ikke på politisk fokus, politisk velvilje – eller på at den danske regering har oprettet et kontor i København, der skal fremme Danmarks arbejde for tros- og religionsfrihed. Det er virkelig et godt initiativ og et godt skridt i den rigtige retning – men det er ikke her vort håb vinder i styrke. Vort håb bygger på en kærlig Gud, som vi også kalder almægtig. Vi tror på en Gud, der kan skabe vej, hvor der ikke synes at være en vej. Vi tror på en Gud, der hører bøn – både dem, vi beder derhjemme og dem, vi beder sammen i kirken. Og vi tror, at vores bøn gør en forskel – også i os."

Én  kirke – en enhed
Kim Legarth siger videre:
"Bibelen fortæller, at vejen ud af dette mørke hedder tilgivelse og forsoning badet i bøn. Vejen er ikke bomber, men vejen er forbøn… ja, at vi beder for dem, der forfølger os, som kirke. For det er ikke ”dem, der forfølges” – når kirken i Irak forfølges, så er det også os, der forfølges. Nogle taler om ”den forfulgte kirke”, som om der er to slags kirker: En kirke, der forfølges, og så vores kirke, der lever i fred. Der er dog kun en kirke – os og så den del af den globale kirke, der lige nu forfølges. Vi er en enhed – som en krop med mange legemsdele – og derfor kan vi som kirke ikke bare ignorerer lidelsen i Mellemøsten eller Nordkorea, for det er vores medkristne, der forfølges. Det burde gøre ondt i os, når vi læser om forfølgelsen, for når en del af os lider, så lider resten af kroppen også. Og vi kán hjælpe."

”Bed for os”
Sognepræsten har været på rejse i Mellemøsten med det formål at besøge og tale med præster. Han spurgte meget specifikt: "Jeg skal hjem og fortælle om jeres situation – hjem til kirker og andre forsamlinger og fortælle om min rejse ned til jer. Hvad er din hilsen til dem? Hvad kan vi gøre for jer?" Svaret var hver gang en eller anden variant af ”Bed for os”. Det var det største, vi kunne gøre, det stærkeste vi kunne gøre. Og reaktionen var også hver gang, når Kim Legarth kunne fortælle, at folk mødtes til forbøn for dem i et land, de knap nok kendte: Stor glæde. Samhørighed. ”Vi er ikke glemt”. 
Det er Kim Legarths håb, at vi beder for, at de må få styrke og kraft til at være kristne lige netop dér, hvor de er. At de må være ambassadører for fred og tilgivelse lige midt blandt dem, der hader dem – ”for hvem skal ellers fortælle de radikale og militante muslimer – eller hindunationalisterne, eller hvad de ellers hedder, dem, der forfølger kristne i deres eget hjemland…. hvem skal fortælle dem om Jesus, fortælle dem evangeliet?” spørger sognepræsten og opfordrer:
"Så lad os bede for, at de må fortsætte med at være frimodige i at forkynde evangeliet, samles som kristne og håbe på, at dagen i morgen i Guds navn må blive smukkere."

Deltag med din bøn
Bønner til brug ved forbønsgudstjenesten kan senest to dage før gudstjenesten sendes ind til Kim Legarth på FORBØNSGUDSTJENESTENS FACEBOOK-gruppe eller på mail: knl@km.dk