Aktuelt
Nyheder

Biskop: "En konflikt gør ondt - for det er meningen med den"

Risikoen for konflikt har rejst mange principielle spørgsmål. Kan en præst f.eks. lade være med at forkynde, fordi fagforeningen eller staten forbyder det? Læs her biskoppens status tre uger, før konflikten for alvor bryder løs - hvis den gør det. 

Det store spørgsmål vedrørende begravelser er fortsat uafklaret, men der vil helt sikkert komme anvisninger, inden konflikten evt. bryder ud. Foto: folkekirken.dk 

Som bekendt er der varslet konflikt. Folkekirken er ikke tidligere blevet ramt på denne måde af en konflikt. Det skyldes bl.a., at langt flere af folkekirkens ansatte tidligere var tjenestemænd og derfor ikke blev involveret i strejker eller lockouter. Som det er nu, er det hovedsageligt præsterne, der er endnu er tjenestemænd. Forholdsvis få præster er ansat efter overenskomst.

Der arbejdes stadig på at afklare, hvilke muligheder man lokalt i folkekirken har for at ”få tingene til at gå” under en konflikt. Konflikten rejser mange principielle spørgsmål: Hvordan kan man lade være med at arbejde og stå til tjeneste for andre mennesker, når det er det, man er kaldet til? Kan en præst lade være med at forkynde, fordi fagforeningen eller staten forbyder det? Er folkekirken da en statskirke, siden staten kan lockoute menighedsrådenes ansatte?
Disse spørgsmål skal vi drøfte både før og efter en konflikt. Men det er vigtigt, at vi i situationen lige nu ikke lægger ansvaret for konflikten over på det enkelte menneske eller forventer, at den enkelte graver, organist eller overenskomstmæssigt ansatte sognepræst skal bryde strejken eller lockouten. Alle mennesker har et kald i deres arbejde til at tjene medmennesket, og det gælder også sygeplejersker, lærere, sosu-assistenter, læger og alle de andre faggrupper, der rammes af konflikten. Men ”den danske model” og moderne ansættelsesforhold betyder altså, at mennesker i en periode blive forhindret i at udøve det arbejde, de er kaldet til - også folkekirkens ansatte.
Vi må efter konflikten tage bestik af, om den giver anledning til, at vi skal og kan tænke anderledes om forholdet mellem stat og kirke eller om ansættelsesforholdene i folkekirken.

Konkret har vi nu et overblik over, hvilke konfirmationer i stiftet, der er i risikozonen – alt 27 konfirmationer. Lokalt vil man orientere familierne om, hvordan situationen løses, hvis den opstår.

Mange handlinger og gudstjenester vil skulle gennemføres uden musikledsagelse og uden kirketjenerens og graverens medvirken. Også det vil man lokalt finde ud af at klare.

Det store spørgsmål vedrørende begravelser er fortsat uafklaret, men der vil helt sikkert komme anvisninger, inden konflikten evt. bryder ud. Det skal naturligvis ikke være sådan, at man bliver nødt til at blive begravet på en anden kirkegård end den, hvor man hører hjemme. Afhængig af, hvor langvarig og omfattende konflikten bliver, skal der findes praktiske og menneskelige løsninger på dette problem.

Vi har som sagt ikke erfaret sådan en konflikt i folkekirken før. En arbejdskonflikt gør ondt – for det er meningen med den. Men med lokal opfindsomhed og fleksibilitet skal vi nok få tingene til at gå, så virkningen af konflikten ikke bliver ubærlig for mennesker i sorg eller nød.

Tekst: Marianne Christiansen