Aktuelt
Nyheder

Det koster kun at man tør

Østeuropæere: Kirkerne har meget at tilbyde østeuropæere. Det stod klart efter workshop i Haderslev Stift.

Præsten var lidt utryg ved de nye udlændinge, der var kommet til sognet, og som hun aldrig så. Kun hvis hun stod op midt om natten, når udlændingene, primært rumænere, var på vej ud på gårdene for at fodre og malke eller på vej rundt til postkasserne for at dele aviser ud.

Landmanden vidste godt, hvor de arbejdede, men han kendte dem ikke. Han sad også i menighedsrådet, og præsten og menighedsrådet besluttede for sammen med foreningerne i Egvad Sogn at række hånden ud til sognets 41 udlændinge uden dansk statsborgerskab (primært østeuropæere). De inviterede til en række arrangementer under titlen ”Kend din nabo”.

Præsten og to menighedsrådsmedlemmer stemte dengang i 2016 dørklokker, og ved det første arrangement blev kirken vist frem efterfulgt af fællesspisning. 12-15 udlændinge deltog, og der kom lige så mange danskere.

Ved to workshops i dels Haderslev Stift og Ribe Stift fortalte præsten og landmanden om deres erfaringer. Henholdsvis Inge With Johannesen, daværende præst i Hellevad Egvad Sogne i Aabenraa Provsti, og menighedsrådsmedlem og landmand Peter Kaczmareck.

Præster og menighedsrådsmedlemmer deltog i de to workshops, der havde titlen ”Østeuropæere i sognet”, og hvor deltagerne lyttede til oplæg og drøftede muligheden for at åbne folkekirken for østeuropæere.

Hvis deltagerne havde forbehold om sprogbarriere og usikkerhed ved at banke på østeuropæernes døre, blev disse gjort lidt til skamme, da Inge With Johannesen fra Egvad Sogn sagde:

”Det koster kun, at man tør henvende sig til nogen, som man ikke kender”.

 

Mircea Popa, 29-årig rumæner, foreslår, at man prøver at kontakte rumænere i Danmark via facebook. De er samlet under Romani in Danemarca, og herunder er der seks geografiske grupper. De fleste rumænere er rumænsk ortodokse, mens en mindre gruppe tilhører den rumænsk evangeliske gruppe. 

Indspark fra rumæner

Mircea Popa fra Rumænien, der nu er kranfører og bor med sin kone i Sønderborg, fortalte, at han var så glad for at blive en del af et fællesskab, da han kom til Danmark. Første gang han dukkede op i en dansk kirke, følte han sig rigtig velkommen. Hjemme i Rumænien var han aktiv i den evangeliske Hope Church, og nu er han aktiv i en gruppe af rumænere, der har fået lov at låne en frikirke i Sønderborg. Her mødes de hver søndag aften, men mange går også i en dansk kirke om formiddagen.

Han foreslog, at man på kirkernes hjemmesider skriver om kirken og dens aktiviteter på engelsk. At man kan lave en event for alle nationaliteter. Det kan være omkring en højtid f.eks. op til jul. Han havde selv deltaget i gudstjenesten juleaften på Kegnæs, da han arbejdede ved landbruget. Kirken var propfyldt, men da han kom en almindelig søndag, var der kun et par håndfulde. Det kunne Mircea Popa ikke rigtigt forstå, for præsten havde jo et godt budskab.

 

 

Frida Søllingvraa fra Sønderjysk Landboforening hører ofte, at rumænerne vil meget gerne hjælpe med noget, hvis de skal deltage i et arrangement. De vil gerne yde, før de kan nyde. Her taler hun med Mette Hee Staal, migrantmedarbejder i Haderskel Stift. 

HR-konsulentens råd

Frida Søllingvraa, HR-konsulent i Sønderjysk Landboforening, har i mange år arbejdet med at hyre østeuropæere til de danske landbrug. I 2012 kom 25 procent af medarbejderne i det danske landbrug fra Østeuropa. I 2014 var andelen steget til 40 procent. Hun gør meget ud af at fortælle østeuropæere, INDEN de kommer til Danmark, at de kommer til anderledes forhold, og når de lander i Danmark, er der så meget at sætte sig ind i og lære. Her vil det være fint med nye netværk og fællesskaber, som kan hjælpe dem. Det kan være alt fra dansk skik og brug til at finde den rette børnehave eller hjælpe ved en hushandel, eller når nem-ID driller, og her kan folkekirken fint byde ind.

”Man skal ikke tænke på, om vi nu kan tillade sig at gå hen og spørge. De er mere end villige til at blive kontaktet, og de er ikke kommet til Danmark for at være isoleret”, fortalte Frida Søllingvraa.

 

 

Østeuropæere i provstierne

Polakkerne er flest i de nordlige provstier i stiftet, mens der er flest rumænere i stiftets sydlige provstier. Groft sagt. Vejle Provsti er topscorer med 1.212 polakker, mens der i Kolding Provsti er 717 polakker. Til gengæld er der 577 rumænere i Aabenraa Provsti, og 553 rumænere i Sønderborg Provsti.

De to workshops var arrangeret af Haderslev Stifts Migrantsamarbejde, Varde Provsti, FTC og Stiftsudvalget for folkekirken i mødet med andre.

Annette Lyster-Clausen, sognepræst i Uldum og Langeskov kirker, syntes, at hun ved workshoppen i Hammelev fik flere gode tip med hjem.

”Vi har jo også opdaget, at mange huse hos os bliver solgt til østeuropæere. De klarer sig rigtigt godt, men vi kunne netop godt tænke os at få dem i tale, og jeg er i aften blevet bekræftet i, at det er en god ide, at vi tilbyder en form for fællesskab. Det kan godt være, at de ikke direkte bruger kirken som gudstjenesterum, men man kan sagtens byde inden for til f.eks. fastelavnsfest, Sct. Hans og til julearrangementer. Og det der med, at vi beder dem om at hjælpe os - at vi inddrager hinanden – er en rigtig god ide, for hvis de bare er  gæster, ja, så har vi allerede fordelt rollerne”, siger Annette Lyster-Clausen, der er præst i Hedensted Provsti, som bl.a. har 603 polakker fra Østeuropa boende.