Stiftsrådet
Mission og vision

Mission og vision

Biskoppens og Haderslev Stiftsråds vision for Haderslev Stift frem mod 2020.

Kirkens budskab griber og engagerer flere mennesker end i dag. Kirken taler til hjertet.
Kirken fremtræder klart som de svages fortaler.
Kirkens undervisning når langt ud over kirkens egne cirkler og er involverende og på forkant.
Kirken inviterer aktivt ateister, tvivlere, åndeligt søgende og mennesker fra andre religioner – og udfordrer dem.
Kirken har kant og mod og tør indtage kontroversielle synspunkter i den offentlige debat om tro, etik og livsstil.
Kirken er den største frivilligorganisation, både lokalt og overordne.
 

1. Kirkens budskab griber og engagerer flere mennesker end i dag.
Kirken taler til hjertet
Det indebærer:

Kirken kommunikerer sit budskab tydeligt, nærværende og troværdigt
Kirken har noget relevant at sige til den enkelte, der skal træffe valg og navigere i sit liv
Kirken har en lav tærskel
Kirken er relevant for mange forskellige målgrupper (alle generationer) Menigheden er stolt af kirken og fortæller det glad og gerne
Hvordan:
Gudstjenesten er et fælles ansvar. Menigheden er dens subjekt
Med provstiet som ”storsogn” er der forskellige tilbud til befolkningen (anerkendelse af forskellighed, forskellige typer ’kirker’, men stadig én folkekirke)
Ansvaret for de kirkelige mål ligger i sognene (gudstjenesteliv, menighedsliv, diakoni, grundlæggende kommunikationsopgaver)
De sociale medier anvendes også i forkyndelsen

2. Kirken fremtræder klart som de svages fortaler i handling og ord
Det indebærer:
Kirken har en stærk diakonal profil og afsætter ressourcer til diakoni Menighedsdiakoni anses som en forpligtelse for alle sogne
Hvordan:
Stiftsdiakoni-udvalget udbreder eksempler på forskellige typer menighedsdiakoni som besøgstjeneste, ’mormor’tjeneste, reservebedsteforældre, lektiehjælp, vågekoner, aflastning for ægtefæller med pasningsopgaver
Der afholdes ’diakoniens søndag’ i alle provstier
Arbejdet i diakonale organisationer og institutioner understøttes af menighederne blandt andet gennem indsamling, information og støtte til frivillig-rekruttering
Menighederne engagerer sig i lokalsamfundet på udsatte gruppers side
Der er ”diakonale præster” i alle provstier
Der etableres sorggrupper i alle provstier

3. Kirkens undervisning når langt ud over kirkens egne cirkler og er involverende og på forkant
Det indebærer:
Netværk dyrkes, fx til spejdere, idrætsforeninger, biblioteker, beboer- og borgerforeninger
Forkyndelse andre steder end i gudstjenesten
Børnekor, børnearbejde, skole/kirke-samarbejde i både grundskoler, efterskoler og ungdomsuddannelser er i fokus både diakonalt og pædagogisk
Bryllup, barnedåb, konfirmation og begravelse bruges også som kateketiske platforme
Hvordan:
Provstiernes skoletjenester understøttes fra stiftet, f.eks. gennem HASK
Der etableres netværk af ungdoms- og gymnasiepræster
Fokusgrupper for den del af befolkningen, der ikke kommer i kirken Kommunikation via hjemmeside, facebook, lokale blade, etc.
Nye engagerende undervisningsformer som rollespil udvikles
Studiekredse, undervisning for voksne, rollespil, etableres, hvor folk færdes Sognene udnytter den pædagogiske ekspertise, som findes i undervisningsverdenen

4. Kirken inviterer aktivt ateister, tvivlere, åndeligt søgende og mennesker fra andre religioner – og udfordrer dem
Det indebærer:
Kirken missionerer aktivt (præsenterer og repræsenterer kristendommen for dem, der ikke kender den)
Kirken anskuer alle sine aktiviteter i lyset af, om de styrker kristendommens videregivelse
Kirken understøtter trosfriheden
Hvordan:
Kirken har informationsmaterialer til dåbsoplæring for voksne fra andre religioner
Alle provstier har tværkulturelle tilbud
Kirken deltager i livssynsdebatter
Hver gade i hvert sogn har en kirkelig rollemodel, der vedkender sig den

5. Kirken har kant og mod og tør indtage kontroversielle synspunkter i den offentlige debat om tro, etik og livsstil
Det indebærer:

Hvert menighedsråd har en kommunikationsprofil og -strategi Menighedsrådene tager kontroversspørgsmål på dagsordenen
Hvordan:
Kirken bruger alle tilgængelige medieplatforme til at kommunikere Kommunikation på mange planer og med forskellige virkemidler
Journalistisk vinkling til kontakt med pressen

6. Kirken er den største frivillig-organisation, både lokalt og overordnet
Det indebærer:

Der er mange handlefællesskaber – både i og uden for kirken
Menighedens medlemmer er i hverdagen aktive som frivillige
Hvordan:
Via samarbejde om opgaver som regnskab, personaleadministration, bygningssager og kirkegårdsdrift (kan lægges i provstiet) er menighedsrådene frigjort til at lave kirke
Udviklings- og konsulentopgaver samt inspirationsudveksling er stiftets ansvar Sognene samarbejder eller lægges sammen
Fokus på +60-årige, der har både tid og kræfter
Aktiv frivillig-pleje
Mere selvfølgelig rekruttering og flere midlertidige opgaver

Niels Henrik Arendt
september 2012