Nyt fra stiftsråd og udvalg
Nyheder

Udvalg har set på religionsmøde i London og Leicester

Stiftsudvalget for folkekirke og religionsmøde var i januar på studietur til London og Leicester. Hvad med en fodboldkamp herhjemme mellem de forskellige trossamfund, spørger udvalget sig selv i rapporten til stiftsrådet efter rejsen.

"I England er kirken ofte et neutralt mødested - er den det i Danmark?"
"Hvad med en neutral fodboldkamp mellem trossamfund?"
"Kirken fungerer som en del af lokalsamfundet."
"Kirkebygningen er åben for lokalsamfundets aktiviteter og social indsats. I DK er kirkerne ofte for pæne til det."
"For de unge er kirken safe space, f.eks. når der er åbent hus fredag aften. Mens gaderne er delt i territorier, er alle velkomne i kirken."
"Centret har gentagne kurser i skriftlæsning fra forskellige religiøse traditioner, hvor mennesker mødes og får indsigt i både deres egen og andres traditioner."
Der er mange projekter at lade sig inspirere af i den rapport, som stiftsudvalget for folkekirke og religionsmøde netop har sendt ind til stiftsrådet efter udvalgets studietur til London og Leicester. Både tempo og udbytte har været højt. Læs med her.