Fire ud af fem menighedsråd udtrykker tilfredshed eller meget tilfredshed med stiftsadministrationernes service i en landsdækkende undersøgelse, som stifterne har gennemført med bistand fra konsulentfirmaet Implement.
Undersøgelsen er gennemført henover årsskiftet 2009/2010. Omkring 1.000 menighedsråd besvarede spørgeskemaet.
Undersøgelsens formål var at få input til de fortsatte bestræbelser på at levere bedre service og kvalitet. Stiftsadministrationerne igangsætter derfor forbedringer på områderne byggesagsbehandling, svartider og synlighed, hvor tilfredsheden har været lavest.
Der vil blive gennemført en opfølgende undersøgelse indenfor 2 – 3 år for at vurdere om initiativerne har haft effekt.
Såvel landsrapporten ”Rapport for alle stifter” som den specifikke rapport for stiftet kan læses her:
Rapport om Haderslev Stift
Landsdækkende rapport