Reformationen 500 år
Regional kalender

Begivenhederne i denne kalender samler alle kendte aktiviteter i kirkerne i Haderslev Stift og Sydslesvig i 500-året for Reformationen. Begivenhederne er inddelt i provstier i listen til højre.  

Udstilling: Tro! - Reformationen i Sønderjylland

08
apr

En udstilling om Reformationen med hovedvægten lagt på begivenhederne i Haderslev og Tørning len samt Sønderjylland fra 1525. Kl. 10-16. Fortællingen om begivenhederne er bl.a. baseret på en række centrale dokumenter og bøger udlånt til udstillingen af Det Kongelige Bibliotek og Rigsarkivet. I to rekonstruerede kirkerum kan man opleve den store forskel, der var på en dansk kirke, da den var katolsk, og efter den var blevet evangelisk-luthersk. Desuden vil der være mulighed for at stifte bekendtskab med nogle af de centrale trosspørgsmål, som mennesker måtte tage stilling til – dengang som nu. Udstillingen viser, hvordan reformationen over ganske få år medførte ganske konkrete og store ændringer indenfor religion og kirke, men også talrige ændringer, der fik indflydelse på det enkelte menneske helt ind i deres dagligdag dengang – og i dag. Yderligere information: Der udarbejdes undervisningsaktiviteter og foredrag til udstillingen. Se museets hjemmeside<http://www.museum-sonderjylland.dk/arkeologien.html>, og se åbningstiderne her<http://www.museum-sonderjylland.dk/SIDERNE/Museerne/Arkeologi-Haderslev/02-Besoeg-museet.html>.


< Tilbage til kalenderen

Vil du/I besøge reformationsbyen Haderslev?

Læs mere på to hjemmesider:

www.reformationen.nu
visithaderslev.dk

Meld et arrangement ind til kalenderen: