Reformationen 500 år
Nyheder

Historisk talkshow med Martin Luther

Hvis niveauet holder fra de tidligere historiske talkshows, som Folkeuniversitetet i Aarhus har udviklet, er der lagt op til et både underholdende og oplysende highlight i reformationsåret i Sønderborg lørdag den 28. oktober. Da interviewer journalist DR-journalisten Niels Krause-Kjær Martin Luther live - i skikkelse af skuespilleren Bjarne Henriksen - på Sønderborg Teaters scene.

”Luther, her er dit liv!” Mød Martin Luther, når han er aftenens gæst i et talkshow, der går helt tæt på Reformationens hovedperson.

Sådan hedder det på Folkeuniversitetets hjemmeside om det historiske talkshow, som er et af Folkeuniversitetets "omrejsende" highlights i 500-året for Reformationen. 
DR-journalist Niels Krause-Kjær er den ene af talkshowets hovedpersoner. Han interviewer bl.a. Martin Luther, der levendegøres af skuespilleren Bjarne Henriksen.
I første akt sidder reformatoren i den varme stol. Han konfronteres med sine egne udtalelser, handlinger og holdninger og indvier os i, hvad der var med til at præge hans tid, tanker og liv. Publikum møder hans nærmeste venner, mest prominente fjender og ikke mindst hans slagfærdige kone, Katharina.
I anden akt lægges Luther i graven, og forskere går på scenen og giver publikum perspektiv på, hvad det lige har oplevet. Der bliver bl.a. mulighed for at høre lektor i religionsvidenskab, Marie Vejrup Nielsen, som analyserer, hvordan Luther bruges i politik og populærkultur i dag. Desuden deltager historiker Louise Kallestrup, der giver publikum indblik i, hvordan Luthers tanker kom til Danmark og forandrede vores samfund. 

Billetsalget er endnu ikke åbent. Find det på link her.
Se også arrangementet i Sønderborg Provstis reformationskalender.
Se de øvrige spillesteder her.

Læs om et tidligere historisk talkshow efter samme koncept her.