Seks af Haderslev Stifts præster har på biskoppens initiativ udarbejdet en håndbog om vielsestalen.
Håndbogen udsprang af en kollegial diskussion om prædikenen ved de kirkelige handlinger. Her blev det tydeligt, at begravelsestalen af de fleste præster opleves som en enestående mulighed for at forkynde evangeliet ind i en konkret livssituation, men at vielsestalen opleves som vanskeligere. Den kan ofte tendere mod en almindelig lovprisning af kærligheden, men deri er der ikke i sig selv noget evangelium.
Derfor stillede biskoppen arbejdsgruppen følgende spørgsmål: "Hvordan gøres vielsestalen til en prædiken? Hvordan får vi også i vielsesgudstjenesten anvendt den enestående mulighed for at forkynde evangelium ind i en konkret livssituation?"
Håndbogen kan downloades her
Den kan også købes i papirformat ved henvendelse til
Haderslev Stift :
Pris: 50 kr. + forsendelse