Haderslev Stift
Provstier og sogne

Opgavefordeling

Provstierne:

Folkekirken er inddelt i 104 provstier - de syv ligger i Haderslev Stift. Disse omfatter fra 11 til 33 sogne - i gennemsnit på landsbasis ca. 20 sogne. 

Provstierne er ramme om økonomisk koordinering mellem sognene i provstiet. Provstiet er også ramme om tilsyn med menighedsråd, kirker og kirkegårde i provstiets sogne. Provstiet er desuden i stigende grad ramme om samarbejde mellem sognene i forhold til såvel kirkelige aktiviteter som administrative opgaver. 

I hvert provsti er der et provstiudvalg, som består af 4-6 medlemmer, der er valgt af menighedsrådene, samt af provsten, der er født medlem af og forretningsfører for provstiudvalget. 

Provstiudvalget har ansvar for at koordinere den lokale folkekirkelige økonomi. Provstiudvalget fastsætter således rammerne for de lokale kirkelige kassers budgetter samt det beløb, der skal udskrives i kirkeskat til de lokale kasser. Provstiudvalget er i øvrigt på en række økonomiske, administrative og bygningsmæssige områder godkendende instans i forhold til menighedsrådenes beslutninger. Provstiudvalgets kompetence i forhold til økonomien kan overdrages til et besluttende budgetsamråd, der består af repræsentanter for menighedsrådene samt af provstiudvalget. 

Provsten fører desuden på biskoppens vegne tilsyn med præsterne i provstiet. 

Kirkeskat udskrives fælles for alle sogne i en kommune. De fleste provstigrænser følger kommunegrænserne. 

Kilde: km.dk

Sognene:

I Haderslev Stift er der 173 sogne. Biskoppens tilsyn rækker helt til Ejderen, fordi også de danske menigheder i Sydslesvig er knyttet til biskoppen i Haderslev. 
Find sognene og de danske menigheder i Sydslesvig via en oversigt her.

Der er mindst én kirke i hvert sogn. I nogle sogne er der to eller flere kirker. Folkekirken har i alt ca. 2.350 kirker.  
Som hovedregel er der et menighedsråd i hvert sogn. To eller flere sogne kan dog beslutte at have fælles menighedsråd. Derfor er det samlede antal af menighedsråd i Danmark aktuelt 1.919. 

Menighedsrådet styrer sognets kirkelige og administrative anliggender, medmindre der i den kirkelige lovgivning udtrykkeligt er bestemt noget andet. En af de væsentlige undtagelser findes i menighedsrådslovens § 37, der lyder: "Præsten er i udøvelsen af sin pastorale forpligtelse, herunder sin forkyndelse, sin sjælesorg og sin undervisning, uafhængig af menighedsrådet." 

Et menighedsråd består af mellem 5 og 15 valgte medlemmer samt sognets præst(er). Antallet af valgte medlemmer afhænger af antallet af folkekirkemedlemmer i sognet. 

Det påhviler menighedsrådet at virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse i sognet. Menighedsrådet har ansvar for sognets kirke og kirkegård og har det overordnede ansvar for det kirkelige liv i sognet. Menighedsrådet er også arbejdsgiver for kirkefunktionærerne, det vil sige alle medarbejdere, der er ansat ved kirken eller kirkegården, bortset fra præsterne. Præster er ansat af Kirkeministeriet og er under tilsyn af biskoppen. Præster er ansat med et pastorat som ansættelsesområde. Et pastorat består af et sogn eller af flere små sogne. I store sogne/pastorater er der ansat to eller flere præster.

Som medlem af folkekirken hører man til det sogn, hvor man bor, og man har ret til at få foretaget kirkelige handlinger i sognets kirke. Medlemmer af folkekirken kan ved at løse sognebånd knytte sig til en præst i et andet sogn end bopælssognet.

Kilde: km.dk