Sognepræst Leif Pedersen, Kristkirken, Kolding,
havde studieorlov 1. marts-31. maj 2007. Han rapporterer:

Beda Venerabilis har i følgende sentens "et digt kan ikke oversættes ordret fra et sprog til et andet uden at miste sin skønhed og storhed" (Lib.IV,24). udsagt en sandhed, som jeg på ingen måde vil anfægte.

Beskæftigelsen med udvalgte latinske hymner fra det 4.årh. og frem til det 13.årh. på modersmålet - sammenholdt med Grundtvigs gengivelser bekræfter til fulde den konklusion, som Beda giver udtryk for. En ordret gengivelse - også om versemål er bibeholdt - er oftest  " flad og flov" - uden den vitalitet og glød, der findes i originalen. Hermed være ikke sagt - skal mit lille forbehold være - at den ordrette gengivelse ikke kan rumme originalens væsentligste anliggender, thi det er muligt. Men i mange tilfælde vil det ikke lykkes at gengive dybden og kraften i forlægget! Hertil fordres - er min påstand - et digterisk talent forenet med  dyb fortrolighed  med og indlevethed i forlægget: dets historie, dets teologi, og ikke mindst sans for sprogets nuancer og historie. Når alt dette er taget i betragtning står tilbage at vurdere "gendigterens" egen teologi og den indflydelse, som dette måtte have på gengivelsen af den latinske hymne!

Professor Thunberg har i Grundtvigstudier 1992 gjort sig nogle overvejelser derom. Han siger bl.a. : "gendigtningen rummer en meget kompleks kombination af tilknytning/ troskab - afstandtagen - forandring/ forskydning"!  Ligeså kan spørgsmålet om "Sangværkets" ide og formål inddrages - herunder ikke mindst Grundtvigs historiesyn, hvilket Thunberg også fremhæver. Professor Thodberg erklærer, at "Sangværket er et kirkehistorisk anlagt værk, hvor Grundtvig selv står i centrum, men deri ligger også en teologisk pointe: salmesangen skal  sammenfatte den hellige almindelige kirkes lovsang på vejen frem mod fuldendelsen i den himmelske lovsang". ( Grundtvig og grundtvigianismen i nyt lys).

Ovennævnte iagttagelser var første indfaldsvinkel for min studieorlov. Ret tidligt i forløbet - under kraftig ansporing af Jørgen Petersen, E.K.Rand og Raby - stod det mig imidlertid klart, at en historisk og teologisk undersøgelse af den latinske hymne og dens udvikling ikke kunne undværes. Hymnerne er ikke i luften frit svævende objekter uafhængig af tid og sted. Derfor må der begyndes med den latinske hymnes egen historie og udvikling . Dette må også medtænkes og medinddrages i vurderingen af Grundtvigs gengivelser.

Stedet er ikke til nærmere detaljer, men jeg vil afslutningsvis pege på de tre " temaer", som jeg primært vil fortsætte mine studier med:

• En nærmere undersøgelse af de ord og begreber i de latinske hymner, som Grundtvig gengiver med "søn af jordens liljevand" eller blot "liljevand"! Jeg er ikke i tvivl om, at Grundtvig her taler om Helligånden og dens virke for og iblandt mennesker.
  
• En nærmere analyse af " vexilla regis prodeunt" - med henblik på at klarlægge, om den tolkning, som Grundtvig har givet os i sin gendigtning, også kan findes i de gamle angelsachiske heltekvad ??
  
• Et forsøg på at udrede i hvor høj en grad den bernhardinske teologi har spillet en afgørende rolle for Grundtvig i hans bearbejdelser af forlæggene til f.eks. "Vor Herre Jesu Kristi mindefest" - " Hil dig frelser og forsoner