1. at ethvert folkekirkemedlem må møde det kristne budskab regelmæssigt, må opfatte kirken som hans/hendes, må opleve den som betydningsfuld i hans/hendes families tilværelse, derfor også må komme regelmæssigt i den, må opleve sig tiltalt af det, der foregår, og som en del af menigheden;

2. at ethvert folkekirkemedlem som en selvfølgelighed må søge præstens hjælp i vanskelige situationer, må opleve kirkebygningen som et rum, hvor man kan komme i rådvildhed, sorg eller sinds-oprør, og menighederne som åbne for menneskers nød;

3. at folkekirken på sogneplan, provstiplan og stiftsplan må være et lærested, og at den må udnytte alle tænkelige samarbejdsmuligheder med skoler og andre institutioner og organisationer;

4. at enhver ikke-kristen må blive præsenteret for det kristne budskab og som et minimum blive klogere på, hvad kristendommen er;

5. at kristendommen må komme til orde i den almindelige folkelige debat i medier m.m. i alle tilfælde, hvor det er relevant, og at den i disse sammenhænge må fremtræde forståeligt og vedkommende;

6. at menighederne må være så engagerede af og i disse opgaver, at der altid kan findes frivillige, og at disse frivillige i menighedsråd og andre steder oplever deres arbejde som meningsfuldt og udbytterigt.