Aktuelt
Som medlem af folkekirken ..

Som medlem af folkekirken ...

Hvad betaler man til, når man er er medlem af folkekirken, hvordan bliver man medlem, og hvad skal man overveje, inden man evt. melder sig ud? 

Folkekirken er en kristen, luthersk-evangelisk kirke, som man bliver medlem af ved dåb. De fleste bliver medlem ved barnedåb. Andre bliver det som optakt til konfirmation eller ved voksendåb.
Man kan ikke være "kulturmedlem" af folkekirken uden dåb.
Medlemsbidraget til folkekirken opkræves som kirkeskat og sammen med den øvrige skat.
Det betyder, at børn og unge uden skattepligtig indkomst ikke betaler medlemsbidrag.

Der er to elementer i kirkeskatten: Landskirkeskatten og den lokale kirkeskat. Procenten svinger i Haderslev Stift mellem 0,88 pct. (Fredericia Kommune) og 0,98 pct. (Hedensted Kommune) (2016-tal).
Alle sogne i en kommune betaler samme procent.
På landsbasis har Gentofte Kommune den laveste kirkeskat, 0,43 pct., mens Samsø og Læsø kommuner har den højeste, 1,3.

Overordnet sikrer den samlede kirkeskat ud over søndagsgudstjenesten og andre typer af gudstjenester en række kerneydelser som dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Medlemmerne betaler for vedligeholdelse af kirker og kirkegårde - kirkerne repræsenterer 1000 års danmarkshistorie og rummer unikke kunst- og kulturskatte. Via kirkeskatten bidrager man også til personregistreringen, og man betaler for folkekirkens undervisning af konfirmander og minikonfirmander, undervisning og kulturtilbud til børn og voksne, musik- og korliv, folkekirkens sociale arbejde og et levende kirke- og kulturliv i det hele taget i sogn, provsti og stift.

Den lokale kirkeskat (i 2016 83 pct. af den samlede kirkeskat) anvendes lokalt til drift, vedligehold og anlæg vedr. kirker, kirkegårde, præsteboliger og evt. andre bygninger og arealer, der tilhører sognene. 
Derudover har de lokale kirkekasser udgifter til løn til kirkefunktionærer, og de dækker udgifter i forbindelse med sognets kirkelige aktiviteter og tilbud - alt fra babysalmesang og skole-kirkesamarbejde til koncerter, sorggrupper og sognets sociale arbejde, f.eks. over for ældre, unge mødre, enlige og flygtninge. 

Landskirkeskatten (i 2016 17 pct. af den samlede kirkeskat) betaler en række fælles folkekirkelige udgifter, bl.a. de udgifter til it og til folkekirkens uddannelsesinstitutioner.

Derudover modtager folkekirken et statstilskud, som bl.a. bidrager til præsternes løn og pension, og som bl.a. er begrundet i de samfundsopgaver, som folkekirken varetager - bl.a. personregistrering og begravelsesvæsen i de fleste kommuner.
Folkekirken har desuden mindre indtægter bl.a. fra renter og boligbidrag i forbindelse med tjenesteboliger.

Kirkeskatten for den enkelte er afhængig af indkomsten og den lokale kirkeskatteprocent, men vil f.eks. kunne ligge i et spænd mellem 2.000 kr. årligt og 3.000 kr. årligt. Hvad den enkelte betaler, kan man selv tjekke på skat.dk eller på sin selvangivelse.