Aktuelt
Nyheder

Flere støtter konfirmander i økonomisk trængte familier

Flere sogne i Haderslev Stift har ordninger med henblik på at støtte konfirmander i økonomisk trængte familier. Nu tilbyder også Dansk Folkehjælp trængte familier støtte til at afholde den vigtige, men ofte dyre fest. 

​Konfirmation er en stor festdag i mange unges liv.
Konfirmation kan også være en svært overkommelig dyr fornøjelse.
Det møder en række sogne i Haderslev Stift med ordninger, der giver mulighed for alt fra lån af tøj over frivillig hjælp til festen og udlån af sognehus - til direkte økonomisk støtte og gavekort til den lokale cityforening.
Ordningerne er bl.a. forankret i den lokale menighedspleje. 
Det viser en rundspørge til præsterne i Haderslev Stift.
Nu melder også Dansk Folkehjælp sig på banen med et initiativ målrettet konfirmander, hvis familier kan have brug for en økonomisk håndsrækning til at afholde konfirmationen.
Støtten udgør en værdi op til 2.000 kr. pr. familie og uddeles ud fra forudsætningen om, at støtten bruges til de udgifter, der følger med afholdelsen af konfirmationen – f.eks. til tøj, fest og/eller gaver til konfirmanden.
Dansk Folkehjælp står for uddelingen og organiseringen af hjælpen. 
Ansøgningsfrist senest 1. maj.
Læs mere her.