Aktuelt
Nyheder

Stort fremmøde til orientering om forsøg i folkekirken

Godt 50 repræsentanter for menighedsråd og provstier deltog, da der mandag var orienteringsmøde i Kolding om de nye forsøgsmuligheder i folkekirken.

Overlad de daglige opgaver med at vedligeholde og administrere sognegårde og fælleshuse til en ekstern samarbejdspartner. Læg dele af økonomien over til provstiet. Eller drømmer nogle nabo-råd om at mindske belastningen på kontaktpersonen ved at lade én kontaktperson varetage opgaven for flere menighedsråd?
Kirkeministeriet rejser i øjeblikket landet rundt med en præsentation af de nye muligheder, der ligger i en forsøgslov, der blev vedtaget i maj.
Mulighederne folder sig ud i otte såkaldte forsøgsrammer:

Med godt 50 tilmeldte repræsentanter for menighedsråd og provstier i Haderslev Stift var der på forhånd markeret stor interesse, da forsøgslovgivningen mandag den 28. august blev præsenteret i Brændkjærkirken i Kolding. "Det største fremmøde, vi har haft endnu," konstaterede Asger Gewecke, stiftskontorchef på Fyn, i sin velkomst. Han er stifternes repræsentant i styregruppen bag forsøgslovgningen.
Kirkeministeriets to deltagere i mødet, Christina Hyldgaard Jacobsen og Natasja Perotti, gennemgik forsøgslovens rammer, praktiske udmøntning og formål: at gøre noget aktivt ved, at mange menighedsråd i dag ser lovgivningen sætte barrierer for det, de gerne vil. 
Efter ministeriets indledende præsentation fik udviklingschef i Landsforeningen af menighedsråd Vivi Rolskov Jensen ordet til en mere detaljeret gennemgang af de otte forsøgrammer.
Undervejs blev det flere gange noteret, at der netop er tale om en forsøgslovgivning, og at det ikke er givet, at indholdet af forsøgene vil kunne køre videre efter forsøgsperioden. Den første to-årige periode kan efter ansøgning forlænges med yderligere to år, men der er ingen garanti for, at der derefter åbnes permanent for den nye praksis.

Forbehold 
Det var flere forbeholdne over for. Blandt dem var Kjeld Sørensen fra Ensted Sogn, medlem af Aabenraa Provstiudvalg. Han udtrykte generel skepsis over for at tage opgaver væk fra sognene, men siger også:
"Det er fint, at man hele tiden stiller spørgsmålet, om vi kan gøre tingene på en bedre måde. Men jeg tror, at to-års-reglen vil holde en masse initiativer tilbage."
I stedet tror han, at flere sogne vil give sig til at undersøge dybere, hvilke muligheder der er inden for rammerne i dag:
"Og udnytte dem, så godt vi kan. I Aabenraa Provsti er vi er allerede startet på at gå sammen om at få lavet regnskab og budget, og måske er der områder, der grænser op dertil, som vi kan arbejde videre med. Kan vi f.eks. gøre noget i retning af en vikarordning omkring kirkegårdene? De kræver ikke så mange mandetimer mere, fordi vi har så mange bisættelser og urnenedsættelser, men kirkegårdene skal jo passes året rundt alligevel. Og måske kan man også lave vikarordninger for kirkesangere og kirketjenere. Det er helt sikkert interessant, men jeg er mest indstillet på at lave det uden for den nye forsøgslov."

Ser ikke risikoen
Anette Jorsal, formand for menighedsrådet i Sdr. Bjert i Kolding Provsti, frygter ikke at kaste sig ind i et forsøg, som efterfølgende ikke får lov at køre videre:
"Jeg har svært ved at forestille mig, at de forsøg, der har virket godt, ikke skulle få lov at fortsætte. Hvad skulle bremse i den henseende?"
Hun ser flere områder, hvor der er behov for samarbejde, for at menighedsrådene bliver mere professionelle. Bl.a. i forhold til bygninger og i forhold til medarbejdere:
"Det er meget spændende at være kontaktperson, men der er også meget arbejde i det med apv, refusion for løn under barsel, stillingsopslag, samarbejde med nabosogn osv. Det ville jeg ikke kunne nå ved siden af  mit arbejde, og hvis kontaktpersonen ikke skal være en post, man kun have som efterlønner eller pensionist, er der brug for ændringer."
Hun henviser bl.a. til de erfaringer, man har gjort sig i Kolding Provsti omkring det fælles regnskabskontor:
"Det er en kæmpe lettelse. Det betyder ikke, at alt er taget fra os, ligesom en fælles personaleassistent ikke ville skulle betyde, at vi afgiver retten til at hyre og fyre. Den er vigtig for os alle."

Der er allerede 30 forsøg godkendt, oplyste ministeriets folk på mødet i Kolding. 

Også biskop Marianne Christiansen deltog i mødet. Hun var glad for det store fremmøde og den interesse, som sogne og provstier udviste de nye muligheder, men konstaterede også, at det var interessant at lytte til, hvor meget man allerede samarbejder på kryds og tværs i sognene i dag. 

Læs mere: